Låse m.m.
Låse
Ved brug af låse isoleres ofte modstanderens lemmer og der skabes en slags vægtstang med udøverens egen kropsposition, hvilket vil tvinge det givne led til at bevæge sig forbi dets normale bevægelsesområde. Presset bør øges med en passende hastighed og skal slippes, hvis modstanderen er ude af stand til at slippe ud af grebet og signalerer dette ved at ”submitte6”. Den almindeligt accepterede form for at submitte vises i form af et klap i enten gulvet, på modstanderen eller på sig selv tre gange. Verbal submission er også acceptabelt, men mindre almindeligt. Alternativt kunne man således lægge et choke-hold på en modstander og derved forhindre blodtilførslen til hjernen hvilket vil medføre at modstanderen besvimer hvis han nægter at submitte/klappe.
Stranguleringer
De fleste stranguleringer involverer en sammensnøring af halspulsåren (som medfører Hypoxia/kvælning). Dette adskiller sig fra mere instinktive kvælningsmanøvre som ofte involverer sammensnøring af luftrøret (asphyxia). Selvom at denne forskel kan virke minimal, er den faktisk yderst betydningsfuld. Almindeligvis refererer man til blod – og luftstranguleringer.
Luftstranguleringer er ofte ineffektive og kan resultere i beskadigelse af modstanderens luftrør og i nogle tilfælde døden. I modsætning til luftstranguleringer, stopper blodstranguleringer blodstrømningen til modstanderens hjerne, hvilket medfører at modstanderen mister bevidstheden, dette dog uden at skade modstanderen.
Det at blive ”choked-out” er på sin vis relativt ufarligt, så længe stranguleringen stoppes straks efter bevidstløshed så blodet (oxygen) igen kan strømme frit til hjernen og der derved undgås beskadigelse af hjernen grundet iltmangel.
Dette bør dog aldrig blive praktiseret under ukontrollerede forhold.
Udbredelsen af de før omtalte luftstranguleringer har faktisk ført til forbud mod brug af stranguleringer i visse amerikanske politi-kredse. Grundet den negative lyd ordet ”choke” har fået i USA, er man opfordret til at bruge udtrykket ”lateral vascular restraint” når man snakker om blodstranguleringer i en selvforsvarssituation.
BJJ’s begrænsning til submissions uden brugen af slag under træning, giver eleven mulighed for at træne med fuld hastighed og med tæt på fuld kraft, som i en rigtig kamp.
Mens et utal af låse er tilladt, findes der også til turneringer, et antal forbudte låseteknikker. Dette er låseteknikker som involverer knæ og rygrad.
Grunden hertil er, at den krævede vinkel for at opnå smerte hos modstanderen, er cirka den samme som det kræves for at påføre modstanderen alvorlige smerter og skader. Med andre ord mærker man sjældent smerten, før leddet er brækket. Derfor er låse som kræver en drejende bevægelse/rotation af knæet (eks. ”heel-hook”) næsten altid bandlyst til turneringer da de ofte medfører alvorlige skader som kræver efterfølgende operationer.
Ligesom disse låseteknikker, er låse på rygraden typisk forbudte, grundet den overhængende fare for knusning eller beskadigelse af ryghvirvlerne. I Brasilien er nogle ankel – og knælåse først tilladte at bruge til turnering når man har opnået det brune bælte. Enhver kæmper fra hvidt til lilla bælte, som forsøger at udfører en af disse forbudte teknikker, risikerer at blive diskvalificeret.
De fleste håndleds, ankle, skulder, og albuelåse er tilladte, da disse led er en del mere fleksible end i benene og er derfor sikre nok at bruge i turneringer.
I BJJ gælder det om at dominere modstanderen gennem dygtig anvendelse af teknikker og derved tvinge modstanderen til at overgive sig/submitte. Ved at bruge BJJ-teknikker kan en fysisk lille udøver, mand eller kvinde, kontrollere meget større og stærkere modstander og rent faktisk tvinge den fysisk overlegne modstander til at submitte.